Oftest stillede spørgsmål

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Tilfælde med alvorlige infektioner i luftvejene så man ved SARS-CoV (severe acute respiratory syndrome), der gav anledning til et stort udbrud af sygdom i 2003, og MERS-CoV (middle east respiratory syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø.

Udbruddet med den ny coronavirus startede i Kina i december 2019, men bredte sig hurtigt til omkringliggende lande og herefter til resten af verden, herunder også Danmark. Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen, WHO, pandemi, det vil sige en epidemi på flere kontinenter. 

Antallet af nye tilfælde opdateres løbende og kan ses på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrols (ECDC) særlige sider om udbruddet.
WHO har givet den ny coronavirus sygdom navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).

Læs mere om coronavirus hos Statens Serum Institut

Virus smitter fra person til person via dråber. Dråber spreder sig i luften ved hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Virus bliver således ikke hængende i luften. Virus kan ikke smitte gennem huden, fx på hænder, og smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne.

Typisk bliver man smittet ved, at man er tæt på en person, som udskiller dråber, fx ved knus, hoste eller nys, og at dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund, eller ved at man rører ved overflader med virus på, og derefter selv rører sig selv i næse, øjne eller mund.

Man ved endnu ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de har symptomer. Den viden vi har viser, at det er personer med symptomer, som er årsag til i hvert fald langt størstedelen af de nye tilfælde

Selv om COVID-19 ser ud til primært at forårsage alvorlig sygdom hos ældre over 80 år og personer med kronisk sygdom, er det vigtigt at alle andre også hjælper med at begrænse smittespredning mest muligt.

Børn og voksne er ofte dem, som spreder smitte, fordi de er mere aktive og kommer mere rundt i samfundet. Selv om du ikke tilhører risikogruppen, kan du kan derfor også hjælpe med at beskytte vores ældre og særligt sårbare ved at begrænse smittespredning. 

Baggrunden for vores anbefalinger er, at ny coronavirus smitter ved dråbesmitte. Smittespredning sker ofte ved dråber fra hoste og nys, som spreder sig i luften i 1-2 meters afstand, hvor de kan smitte andre via mund, næse og øjne. De falder dog hurtigt til jorden og bliver ikke hængende i luften. En anden hyppig smittevej ved at man rører sig i næse, mund eller øjne med virus på hænderne.

Vi anbefaler at du:

• Vasker hænder hyppigt og grundigt, især efter at du har været ude blandt andre mennesker, før du skal spise m.v.
  
  
• Viser hensyn til andre ved at nyse eller hoste i et engangslommetørklæde eller albuebøjningen
  
  
• Begrænser fysisk kontakt, dvs. undgår håndtryk, kindkys og kram
  
  
• Er ekstra opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  
  
• Er ekstra opmærksom på din opførsel på steder med mange mennesker, herunder i offentlige transportmidler, bl.a. holder afstand til andre personer så vidt muligt, særligt hvis de ser syge ud, sørger for at holde god håndhygiejne m.v.

De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion:

• Feber
• Tør hoste
• Ondt i halsen
• Hovedpine
• Muskelsmerter
• Generel sygdomsfølelse

Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end ny coronavirus.

Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er ”rigtigt” syg, anbefaler vi, at du betragter dig selv som syg.

Hvis du er syg, anbefaler vi det følgende:

• Følg Sundhedsstyrelsens generelle råd
• Gå straks hjem og bliv hjemme. Gå ikke på arbejde.
• Undgå tæt kontakt med andre mennesker. Aflys alle besøg, også eventuel rengøringshjælp, og tal i stedet med folk over telefonen eller videokald. Få andre til at hjælpe med indkøb, så du ikke behøver at gå ud og risikere at smitte andre.
• Hold afstand til personer i din husstand som muligt. Undlad fysisk kontakt, fx kys og kram, og hold så vidt muligt 1-2 meters afstand. Undgå så vidt muligt at sove sammen, og ophold jer i forskellige rum.
• Hav fokus på god hygiejne. Vask hænder med vand og sæbe hyppigt eller brug håndsprit, især efter toiletbesøg, før madlavning når du kommer ind udefra og efter du har pudset næse. Vær generelt opmærksom på dine hænder, og undlad at røre dig selv i ansigtet og host og nys i engangslommetørklæder eller albuebøjningen.
  Del ikke håndklæde med andre.
• Rengør dagligt toilet/bad og køkken samt rum, som du deler med andre i husstanden.
  Brug almindelige rengøringsmidler og hav særligt fokus på kontaktpunkter, som I deler, f.eks. håndtag, kaffemaskinen, touchscreens m.v. Hvis du kan, bør du selv gøre rent for at undgå at andre smittes. Du bør også selv skaffe dig af med brugte engangslommetørklæder.
• Vask håndklæder, sengelinned og undertøj på min. 80°C og vask så vidt muligt øvrigt tøj på min. 60°C
• Luft grundigt ud min. 2 gange i døgnet i 10 min.
• Hold dig helt væk fra personer i særlig risiko for alvorlig sygdom, herunder ældre

Hvis du har milde symptomer, skal du ikke ringe til læge. Der er ingen grundt til at teste for den ny coronavirus, for selv hvis du er smittet, har det ikke betydning for behandlingen eller for, hvordan du skal opføre dig. Se også ”Hvem skal testes?”. 

Der findes ikke nogen specifik behandling mod COVID-19, men du kan gøre flere ting for at mindske symptomerne:

• Drik rigeligt med væske, hvis du er syg, særligt hvis du får høj feber.
• Muskelsmerter, hovedpine og feber kan forsøges lindret med paracetamol (fx Panodil). Mod de fleste svage smerter, inkl. symptomer ved virusinfektioner i luftvejene, anbefales det at bruge paracetamol frem for smertestillende medicin som NSAID (fx Ibuprofen som sælges under handelsnavne som Ipren og Ibuprofen). Ved feber bør paracetamol tages regelmæssigt for at undgå ubehagelige svingninger i temperaturen. Brug lægemidlerne i kortest muligt tid i lavest mulig dosis og tag aldrig mere end den anbefalede dosis. Mængden i en håndskøbspakke vil ofte være tilstrækkeligt til et helt sygdomsforløb.
• Ondt i halsen kan eventuelt forsøges lindret med sugetabletter eller bolsjer.
• Vi anbefaler ikke håndkøbsmedicin til tør hoste, da det som regel har meget begrænset virkning.

Se ”Hvornår skal jeg søge læge” for hvornår du skal søge læge.

Du anses for at være smittefri 48 timer efter, at du ikke længere har symptomer. Bliv hellere hjemme en dag for meget end en dag for lidt og arrangér hjemmearbejde, hvis du ikke føler dig helt rask eller hvis du er er i tvivl.

Først og fremmest kan du hjælpe ved at følge myndighedernes generelle råd om hygiejne og opførsel i det offentlige rum, og hjælpe til med at udbrede dem til andre.

En anden vigtig ting, som du kan gøre er, at overveje, om der er nogen i din omgangskreds, som er i særlig risiko for at få alvorlig COVID-19. Det kan være dine pårørende, din nabo eller en anden, som du kender. Det handler nemlig om, at beskytte vores ældre og særlige sårbare mest muligt imod smitte. Det kan du gøre ved fx at tilbyde din hjælp til indkøb eller kørselslejlighed, så den ældre eller sårbare kan undgå at udsætte sig selv for mulig smitte i supermarkedet og offentlige transportmidler.

Du kan også vise hensyn ved at overveje de arrangementer, som du er inviteret til, især hvis personer i særlig risiko deltager. Det kan du gøre ved fx på forhånd at tilbyde, at ældre og sårbare kan melde afbud, hvis de ikke føler sig trygge, sørge for at deltagerne sidder med god afstand, sørge for nem adgang til håndvask og håndsprit og bede deltagere om ikke at møde op, hvis de føler sig syge.

Selv om du er ung og rask og dermed ikke er i risiko for at få alvorlig COVID-19, er det vigtigt, at du hjælper med at begrænse smitten.

Vi ved fra andre infektionssygdomme, at unge og ellers raske personer også er dem, som smitter flest. Det skyldes, at de bevæger sig meget rundt i samfundet, og at de ikke bliver hjemme selv om de er syge osv. 

Man har derfor også et særligt ansvar, selv om man er ung og ellers rask, og det er vigtigt, at også du følger myndighedernes råd.

Udenrigsministeriet fraråder rejser til en række lande og fraråder unødvendige rejser til alle andre lande. 

COVID-19 findes i mange lande over hele verden. Flere lande har taget særlige forholdsregler i forhold til rejsende fra andre lande, som kan gøre det vanskeligt at rejse til og i landet, og du kan risikere at strande i landet og få svært ved at komme hjem til Danmark igen. 

Kommer du hjem fra udlandet opfordres du kraftigt til at holde dig hjemme i 14 dage . 

Under hjemtransporten fra lufthavn m.v., bør du overholde de generelle retningslinjer for, hvordan du skal opføre dig i det offentlige rum. Hvis du bliver syg efter hjemkomst, skal du forholde dig som alle andre, som oplever symptomer. Læs mere om hvad du skal gøre, hvis du bliver syg under punktet 'Jeg er blevet syg - hvad skal jeg gøre?'.

Ved forsamlinger, hvor mere end 10 mennesker er tæt samlet, er der større risiko for smittespredning, og derfor har myndighederne forbudt sådanne forsamlinger.

Dette er et tiltag, som søger at begrænse/udskyde smittespredning og forhindre, at mange smittes på samme tid i samfundet. 

Det betyder dog ikke, at mindre forsamlinger ikke skal tage forholdsregler, for det opfordrer myndighederne kraftigt til. 

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der for fælleskøkkener på kollegier gælder særlige hensyn, idet fælleskøkkener på kollegier betragtes som en del af kollegianernes private hjem, hvorfor forbuddet ikke gælder for fælleskøkkenerne. Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen at holde antallet af kollegianere i køkkenerne på under 10 personer, såfremt det er muligt.

Myndighederne anbefaler generelt, at du undgår tæt kontakt og holder afstand til andre mennesker i det offentlige rum, især mennesker, som ser syge ud. 

Hvis du har været i tæt kontakt med den smittede, skal du:

• Orientere dig om COVID-19 og hvilke symptomer, du skal være opmærksom på, herunder feber og/eller tegn på luftvejsinfektion, til og med 14. dag efter kontakt
  
  
• Holde dig hjemme og kun kontakte læge ved behov
  
  
• Undgå tæt kontakt med andre mennesker, herunder også evt. husstandsmedlemmer

Tæt kontakt med smittede er:

• Direkte fysisk kontakt (fx givet hånd) til en person, som har fået påvist COVID-19
  
  
• Tæt kontakt “ansigt-til-ansigt” inden for 2 meter i mere end 15 minutter, fx samtale med en person som har fået påvist COVID-19, eller i fly siddende 2 sæder i alle retninger
  
  
• Ophold i et lukket miljø fx et mødelokale i mere end 15 minutter og med mindre end 2 meters afstand fra en person som har fået påvist COVID-19
  
  
• Deltaget i plejen af en person med COVID-19 uden brug af værnemidler

Styrelsen for Patientsikkerhed opererer med tre slags karantæner. En hvis du er smittet, en hvis du er i risiko for at kunne være smittet, og en hvis du har rejst i et særligt risikoområde.

Er man smittet, sættes man i isolation. Det kan enten foregår derhjemme, hvis ikke man er meget syg, eller som hospitalsindlæggelse, hvis lægerne vurderer dette nødvendigt.

Den almindelige karantæne er den mere hyppige, som oftest vil foregå hjemme. Det er denne, man sættes i, hvis man vurderes til at være i risiko for at have coronavirus, for eksempel ved at have været i tæt kontakt med en smittet person. Lægerne kan vurdere, om karantænen skal foregå hjemme eller som indlæggelse.

Den sidste slags karantæne er ’bliv hjemme’-foranstaltningen. Har man rejst i et særligt risikoområde, skal man blive hjemme fra arbejde, skole og andet i to uger, efter man har forladt området. Dette er dog ikke nødvendigvis lig med, at man er i karantæne eller isolation.

Myndighederne anbefaler alle, der kommer hjem fra en rejse at blive hjemme i 14 dage og holde sig fra andre i perioden. Det anbefales også, at man bliver hjemme og holder sig fra andre i perioden, hvis man har symptomer.

De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion:

• Ondt i halsen
• Generel sygdomsfølelse
• Muskelsmerter
• Evt. tør hoste og feber

Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end ny coronavirus.

Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er ”rigtigt” syg, anbefaler myndigheder,  at du betragter dig selv som syg og bliver hjemme.

Kort og godt 14 dage, hvor man skal blive derhjemme og undgå tæt kontakt med andre personer.

Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder den enkelte aftale om hjemmekarantæne med den individuelle person og holder kontakten med den karantæneramte dagligt.

Deler man husstand med andre, for eksempel samlever eller børn, kan disse også blive omfattet af hjemmekarantænen. Alternativt kan de søge et andet sted hen, mens den karantænedømte er i karantæne i hjemmet.

Når man er i hjemmekarantæne, skal man måle sin temperatur to gange dagligt og samtidig være meget opmærksom på symptomer. Får man begyndende symptomer, skal man isolere sig selv, hvis der er andre i husstanden - for eksempel ved at lukke sig ind i et rum og herefter kontakte lægen.

Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed sender en person i karantæne, må vedkommende ikke forlade sit hjem/kollegieværelse og især ikke have fysisk kontakt med andre. Det betyder, at vedkommende ikke må forlade sit værelse – heller ikke for at ryge. Således efterlades beboeren én mulighed; at ryge ihjemmet/på værelset, hvis vedkommende ikke kan holde sig fra at ryge.

Rygningen frarådes dog på de kollegier, hvor rygning er forbudt. Såfremt en beboer, som er sat i karantæne ryger på sit værelse under karantænen, er der tale om, at beboeren løber en kalkuleret risiko for, at vi i forbindelse med beboerens fraflytning vil opkræve beboeren for nikotinspærre mv., såfremt lejemålet bærer præg af sod- eller nikotinpåvirkning, jf. lejekontraktens §5.

Dog vil vi ikke i forbindelse med naboers eventuelle klager over beboerens eventuelle rygning skride til advarsler mv., idet naboer må tåle denne gene i denne ekstraordinære periode.

Hvis en beboer på din gang er sat i karantæne, skal der ikke tages yderligere forholdsregler, såfremt beboeren bliver på sit værelse. Derfor er det en god idé, at beboerne på gangen i fællesskab hjælper den karantæneramte beboer med indkøb, bortskaffelse af service, bestik, affald mv., så beboeren kan blive i karantæne.

På den måde hjælpes vi ad med at komme igennem denne svære tid.

Vi har rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen med henblik på at få retningslinjer vedrørende fælleskøkkener.

Coronavirus er ikke luftbåren, men overføres fra person til person hovedsageligt ved kontaktsmitte, såsom dråbespredning fra nys og host eller indirekte smitte, fx ved at der kommer inficeret sekret på hænderne, hvorefter virussen overføres fra hænderne ved berøring af ens ansigt (omkring mund, næse og øjne). Dermed er det bedste værn mod COVID-19 en god håndhygiejne og ekstra rengøring.

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen følgende i forbindelse med ophold på/brug af fælleskøkkener:

Inden adgang til fælleskøkken anbefales det at vaske eller afspritte hænderne og det samme, når køkkenet forlades. Derudover anbefales det at tilberede maden på fælleskøkkenerne, men om muligt spise på eget værelse. Er det ikke muligt at spise på eget værelse eller ønsker man at spise i fællesskab med andre, skal man undgå at sidde over for hinanden og sørge for, at der er mindst en meters afstand til nærmeste person.

Forsamlinger over 10 personer er nu forbudte – dog oplyser Sundhedsstyrelsen, at der for fælleskøkkener på kollegier gælder særlige hensyn, idet fælleskøkkener på kollegier betragtes som en del af kollegianernes private hjem. Dog anbefaler Sundhedsstyrelsen at holde antallet af kollegianere i køkkenerne på under 10 personer, såfremt det er muligt.

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der generelt skal gøres mere rent, og at man skal være opmærksom på at rengøre overflader, såsom køkkenbord, borde, håndtag på køleskabe, ovne, opvaskemaskiner mv. Flader som gulve bør også gøres ekstra rent.

Hvis du oplever alvorlige symptomer, så som betydende og tiltagende vejrtrækningsbesvær eller høj feber, hvis symptomerne forværres over dage, eller du får symptomer og tilhører en risikogruppe skal du ringe til din egen læge eller lægevagten, ligesom du normalt ville gøre det i sådanne tilfælde.

Lægen vil så tage stilling til det videre forløb, herunder også om du skal testes for ny coronavirus.

Hvis lægen mistænker COVID-19, vil lægen vurdere, om du kan blive hjemme, eller om du skal henvises videre. Vær forberedt på, at din læge ikke nødvendigvis vil bede dig møde op i konsultationen mhp. undersøgelse, især ikke hvis lægen mistænker COVID-19. Dette skyldes, at lægen vil søge at begrænse smittespredning mest muligt i fx venteværelser. Mange læger vil forsøge at klare konsultationer med patienter med luftvejssymptomer telefonisk eller evt. ved videokonsultation, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er smittefare.