For boligsøgende

Er du studerende i Københavnsområdet eller skal du til at være det, og har du brug for studiebolig kan du søge bolig gennem PKS. Vi administrerer og indstiller til mere end 1800 lejemål, der primært ligger i Kgs. Lyngby, nord for København. Vi administrerer også et kollegium på Østerbro i København. Du kan gennem os få både enkeltværelser og lejligheder.

PKS administrerer indstillingen til kollegieværelser for Polyteknisk Forenings IndstillingsUdvalg (PFIU).

Hovedparten af de administrerede kollegier er opført i tilknytning til DTU (Danmarks Tekniske Universitet), men er også hjem til mange studerende fra Københavns andre studiesteder - fx KU, CBS og Metropol - der er derfor god mulighed for at falde i snak med sine "medkollegianere" om mange forskellige emner.

Meget af DTU's sociale liv foregår netop på kollegierne. Ved at bo på kollegium får du også en rigtig god chance for at lære nye mennesker at kende, når du starter på studiet - nogle af dem bliver måske venskaber for resten af livet.

Du kan søge værelse hos os, hvis du er mellem 18 og 30 år (Trørød Kollegiet op til 35 år) og er fuldtidsstuderende på en uddannelsesinstitution i Danmark. Aldersgrænserne er sat af PFIU i samråd med kollegiernes bestyrelser for at tilgodese det sociale liv på kollegierne.

Hvis du er interesseret i at bo på et kollegium i det grønne Kgs. Lyngby eller centralt i København kan du søge bolig.