Boligsikring

For at opnå ret til boligsikring stilles der krav om, at ansøgeren skal bo i en helårsbolig med eget køkken eller en køkkenniche med vand og afløb. Derfor kan værelser, der ikke har eget køkken eller køkkenniche ikke få boligsikring. Du kan læse mere om reglerne og søge om støtte på borger.dk.

Der er dog forskel på, hvordan de enkelte kommuner tolker reglerne, hvilket er årsagen til, at det kun er muligt at få boligsikring på Trørød Kollegiet, selvom flere værelser på vore øvrige kollegier også opfylder kravene. 

Det er kommunen, hvor det pågældende kollegium hører til, som afgør, hvorvidt du opfylder kravene og kan få støtte. PKS har ingen indflydelse på dette.